squaresville.dk
  • Home
  • About
  • Music
  • Live
  • Contact




Squaresville på myspace Køb Hush, here comes the Whizbang

9. juli 2010

I’m gonna knock on your door

By Sune in 7''

I’m gonna knock on your door:

 

Ain’t gonna wash for a week:

 

Sidder i toget på vej til det københavnske og Taylor Hawkins koncerten på vega i aften. Det skal nok blive en fornøjelig omgang og lur mig om undertegnede og resten af selskabet ikke ender på Blomsten eller et andet fint sted ud på de små timer.

Når jeg nu alligevel har købt for 29 kr blandet internet, kan jeg jo ligeså godt udnytte det optimalt, og da jeg allerede har Facebooket den alt for meget, må jeg hellere foretage mig noget fornuftigt.

Lad det være sagt med det samme, vi har ikke opdateret denne blog i alt for lang tid og det er godt nok for dårligt, og jeg er godt klar over at dette indlæg ikke retter op på det, men hva’ måske hjælper det lidt. Jeg håber i hvert fald at det hjælper, at jeg har valgt to super dejlige stykker musik til dagens indlæg.

I’m gonna knock on your door med Eddie Hodges er en sand teenage-kærligheds pop perle, som man lavede dem i de glade tressere, man kan jo ikke andet end at blive glad i låget af den slags musik. Som et forsøg på at gøre det lidt godt igen oven på de manglende opdateringer, har jeg også smidt b-siden I ain’t gonna wash for a week, som i bund og grund har samme tema som a-siden. Begge sange er efter min mening perfekte til at nyde den sommer, som jeg netop nu  sidder og kigger ud på igennem det støvede IC3 vindue. Da jeg som sagt sidder i toget og ikke har fået pladen med mig, må I undvære det sædvanlige billede, men jeg har i stedet smidt et fint billede af den Sportskage som den udkommanderede fortrop og den jyske københavner netop nu indtager på Konditori La Glace (Fotokredit: Mads Egeskov Jensen)

So long!

  • Facebook
  • MySpace
  • Twitter
  • Del dette indlæg
Kommentér

Tags: blomsten, Eddie Hodges, sportskage, Taylor Hawkins and the Coattail Riders, vinyl


1. juni 2010

Birdcage Tour og rockere

By Jesper in Squaresville

Inden vi bevægede os ud på den aarhusianske live scene med vores Birdcage Tour havde vi lige et par koncerter udenbys som vi skulle spille først. Som tidligere nævnt på bloggen spillede vi med Baby Woodrose på Von Hatten. Der var, som altid god mad og masse af blå thor til rådighed, hvilket vi satte stor pris på – eller det vil sige at 2/3 af bandet gjorde mens Thomas ikke fik så meget glæde af dem da han var syg og måtte ty til cola og Cocio.

Stiften var til stede og skrev følgende: ”Aftenen begyndte med opvarmningsbandet Squaresville, som spillede et dynamisk og veloplagt set. Desværre måtte det århusianske band kæmpe hårdt for at få det fremmødte publikum op af stolene. Et projekt, som til dels lykkedes hen mod slutningen af deres optræden, hvor den yngre del af publikummet kom frem på gulvet for at vise deres opbakning.”

Ugen efter spillede vi på Østjyllands Statsfængsel – Det var noget af en oplevelse. Vi ankom til fængslet og alt blev tjekket og vi blevet sluset ind og ud af diverse detektorer og døre. Det mindede mest af alt om den modtagelse man får når man ankommer til USA – dog manglede maskinpistolerne og frygten for at blive skudt af en amerikansk sikkerhedsvagt. I modsætning til de amerikanske vagter så var vagterne på Østjylland ganske flinke og de kunne endda tage en joke.

Vi spillede to koncerter på fængslet; den første for de ´normale fanger´ – det var ganske hyggeligt og derefter spillede vi for rockerne. Specielt den sidste koncert gav noget af et indtryk. Da vi ankom, blev vi modtaget af ti store HA-rockere som hjalp os med at slæbe vores gear ind. De formåede at bære alt vores gear ind på 30 sekunder mens det normalt for os tager ti minutter – vi må en tur i træningscentret og arbejde lidt med vores muskelmasse, hvis vi nogensinde skal kunne formå det samme.

Og så kom overraskelsen………vi går ind i det lokale hvor vi skal spille vores koncert og så møder vi et syn for guder: rockerne har lavet verdensbedste kagebord, intet mindre. Nøj, hvor var deres kager gode og udvalget var stort – det var en fryd for både øjet og tungen, fuck hvor var det godt.

Desværre kunne vi ikke spise kage hele dagen og vi måtte bevæge os op på scenen for at spille lidt. Dog fik vi organiseret det således, at vi ganske unormalt for os, placerede en pause midt i sættet således at vi kunne spise lidt mere kage…..og lidt til.

Alt i alt var det en god dag på fængslet – vi håber på at vi må komme igen en anden gang…..altså som gæster.

Torsdag d. 20 startede Birdcage Tour 2010. Første aften var på Escobar, hvor vi var første band på scenen. Vi fyrede den af i 30 min – en lige-i-smasken-gang-rock-and-roll. Efterfølgende spillede the Guv´nors et svedigt sæt mens salen var propfuld. Det var punk som punk skal være, ikke så meget fucking pis bare gode sange. Det var en sand fornøjelse at se disse fem herre på scenen og jeg fik da også udvidet min 7” samling med en Guv´nors plade….dejligt!

Darling Don´t Dance var sidste band på aftenens plakat; et band som gennem de sidste par år har været blandt mine favoritter på den aarhusianske scene. De besidder nemlig evnen til at blande et par af mine absolut favorit bands ind i deres musik: The Shangri-las og The Pixies…..I like so very much!!!

Alt i alt en succesfuld aften på Escobar og efter at vi havde slæbt alt vores gear hjem og gik gennem Aarhus mørke gader mødte vi en gammel kollega som vi har delt scene med et par gange. Denne var den kære Manoj som lige havde spillet på Vestergade 58 (eller som den halvkøbenhavner han nu er ”et sted på Vestergade”) han fortalte at deres koncert var rykket dertil fordi at Stubnitz var blevet lukket – så fik vi da også lige lidt dagsnyheder på trods af at vi havde været på farten hele dagen, det var meget rart.

Fredagens koncert var på Fairbar. TheBoyTheManThePale var første band scenen. De leverede en tight og sublim performance og det var lige noget som faldt i min smag. Kan man lide the Kills så er TheBoyTheManThePale det helt rigtige band at lytte til (foruden the Kills selv selvfølgelig).

Efter vores egen koncert spillede the Bronson Brothers. Dette var uden tvivl tourens absolutte højdepunkt. Hot-diggity-damn hvor var de gode, jeg har sjældent oplevet noget lignende og det virkede som om at den fyldte sal var enig. Jeg så bandet for første gang i 2007, hvor de spillede support for PowerSolo og allerede dengang syntes jeg at de var gode men mit gensyn med dem denne fredag aften betød at mit indtryk af dem gjorde at de gik fra at være gode til at være motherfucking fabulous. Jeg vil anbefale alle til at lytte til dette band – du vil helt sikkert kunne lide dem og som Thomas sagde så burde de have deres egen radiostation hvor de kun spiller deres egen musik.

Sidste aften var på SWAY. Mens de to foregående aftener var langt mere end velbesøgte så var koncerterne på Sway nærmest ikke besøgt. Det var ærgerligt og lidt af et antiklimaks men der var ikke så meget at gøre ved det. Denne indstilling tror jeg også at Kandy Kolored Tangerine havde, for på trods af at der ikke var så mange mennesker så gav de et rigtig godt show og det virkede som om at de hyggede sig ved at spille en koncert i ´køkkenet´.

Efter vores arrangement holdte Crunchy Frog Spotafterparty, hvor The Tremolo Beer Gut og Thee Attacks spillede. Der skulle ikke gå lang tid fra at Crunchy Yebo havde ankommet til at han påpegede at jeg måtte bøje mig og tilbagetrække det postulat som jeg kom med i et tidligere blogindlæg, nemlig at vores røgmaskine var bedre end TBGs. Yebo mente at jeg helt skulle slette mit tidligere indlæg men så langt vil jeg dog ikke gå for vores røgmaskine sparker stadig røv.

TBG spillede så rødvins-cowboyhatten-passede og aftenen blev rundet af med en hyggelig samtale med vores 7 tommer guru, Ramogens. Han fortalte at Genbrugsland i Holstebro er sammen med QXL det bedste sted at købe 7”ere. Det kan være at vi arrangerer en tur til Holstebro for at se om Mogens har ret – det kunne være fedt.

Maj måned blev rundet af med en koncert på musikcafeen. Vi headlinede aftenens plakat og jeg syntes at koncerten var en af de absolut bedre som vi har spillet. Om det var det faktum at vi havde tømt en kasse øl inden koncerten eller om det bare var den generelle gode stemning som gjorde forskellen skal jeg ikke kunne svare på men fedt var det.

Faktisk var koncerten en historisk dag for Squaresville for det var første gang at vi optrådte som kvartet da vi i dagens anledning havde mr. Tambourine man med himself aká the Duch. Vi havde første øvegang med Duch under lydprøven og fem timer senere debuterede han på scenen med os – det er squ stærkt gået.

Forhåbentligt er det ikke sidste gang han er på scenen med os.

…..nu vil vi smutte på Restaurant Kohalen og få noget at spise!

tschüs tschüs/Jesper

  • Facebook
  • MySpace
  • Twitter
  • Del dette indlæg
Kommentér

Tags: baby woodrose, birdcage tour, birds with records, bronson brothers, crunchy frog, darling dont dance, fængsel, kage, kandy kolored tangerine, kohalen, manoj ramdas, pixies, powersolo, ramogens, Squaresville, stiften, stubnitz, sway, the guvnors, theboythemanthepale, thee attacks, tremolo beer gut


18. maj 2010

There ain’t no good chain gang

By Sune in 7'', Musik, Squaresville

 

I morgen eftermiddag drager vi mod Statsfængslet Østjylland for at spille to koncerter, og derefter står den på tre optrædener på Birdcage Tour. Koncerterne i morgen er, som det nok siger sig selv lukkede, men på torsdag giver vi den gas på Escobar, mens det fredag gælder Fairbar. På lørdag spiller vi og resten af fugleburet på sway, hvor de sprøde mennesker fra Crunchy Frog bagefter holder deres SPOT-Afterparty med musik fra The Tremolo Beer Gut og Thee Attacks. Inden live musikken er der DJ battle, hvor vores vinyl-forbillede Ramogens skal forsøge at spille bukserne af Crunchys tyske afdeling. Med en så fremragende oplevelse i sigte, er der vel ikke meget andet at gøre, end at smide en 7-tommer mere op på her på bloggen.

Inspireret af vores koncerter i morgen, synes jeg det eneste rigtige, er at spille en sag med fængselskoncerternes konge – Mr. Johnny Cash. Jeg har fundet sangen There ain’t no good chain gang, som handler om, alt det man lærer i fængslet og om at man aldrig skal stole på en ond kvinde(!).

Nyd musikken, og kom til Birdcage Tour torsdag, fredag og lørdag plus Crunchy Frogs afterparty, det bliver fremragende.

PS. Vi havde en fantastisk aften i fredags sammen med Baby Woodrose, og havde for første gang vores nyerhvervede røgmaskine med, og den gjorde det helt fantastisk(se billeder her). Mon ikke vi tager den med på Birdcage Tour også, så kan vi jo battle Tremolo Beer Guts, hvis den altså er kommet med til fastlandet.

  • Facebook
  • MySpace
  • Twitter
  • Del dette indlæg
Kommentér

Tags: birdcage tour 2010, fængselskoncert, johnny cash, ramogens, røgmaskine, statsfængslet østjylland, thee attacks, tremolo beer gut


11. maj 2010

Randers – igen, igen

By Sune in Squaresville

På fredag går turen endnu engang til Randers. Også denne gang er det for at spille på byens skæve, smalle spillested Café von Hatten. Og kort sagt: Vi glæder os!

Vi glæder os til at smage stedets fantastiske, hjemmelavede mormor-mad, mumsfilibaba. Vi glæder os til at sende syret rockattitude ud over scenekanten! Alt i alt glæder vi os til en sjov aften i gode og flotte menneskers lag!

Lige rundt om hjørnet går kulturguiden www.randersNU.dk i luften, og de har åbenbart fået nys om den kommende koncert. Se, hvad de skriver her.

  • Facebook
  • MySpace
  • Twitter
  • Del dette indlæg
Kommentér

Tags: mormor-mad, mumsfilibaba, randers, randersnu.dk, scenekanten, skæve spillested, von hatten


8. maj 2010

Herning tur/retur

By Jesper in Squaresville

Vi tog af sted mod Herning fredag eftermiddag. En tømmermænds præget Thomas havde allerede malet fanden på væggen og omtalte Herning som det værste sted på jorden, intet mindre. Det viste sig dog at han tog fejl og Herning er faktisk en fin lille by at tilbringe fredag aften i.

Camilla-Hotmail, som vi havde døbt musikbookeren (ja, det er rigtig gættet, hun har en hotmail!!), tog venligt imod os da vi ankom til arrangementet Herning International Short Film Festival. Desværre var det ganske småt med mennesker på torvet, hvor vi skulle spille – dette skyldtes ikke arrangementet men det faktum at det danske forår er pisse-motherfucking-hamrende koldt og det små-regnede. Kort sagt, vejret var virkelig dårligt. 

På trods af disse urimelige omstændigheder lykkedes det alligevel at få en flok kortfilmsentusiaster til at droppe det hvidelærred og i stedet lytte til vores musik. Vi startede sættet ud med en gedigen omgang surf til folket, hvilket efterhånden er ved at blive vores faste startnummer. Vi fik også spillet en ret så alternativ udgave af Girl, da Sune bestemte sig for, at den skulle gå i 3/4 og ikke 4/4 som den ellers plejer…..vi fik dog hurtigt sangen på rette spor igen.

Alt i alt endte det hele med at blive en utrolig positiv overraskelse. Vi havde det ret sjovt og arrangørerne, lydmanden og publikum var alle nogle rigtig flinke mennesker. Det er forhåbentligt ikke sidste gang at vi kommer til Herning og spiller.

På hjemturen skete der noget interessant. Vi gjorde stop ved en tank i Bording tæt ved motorvejen. På tanken var der de obligatoriske ´Brian folk´ som lavede hjulspænd i deres golfer. Derudover mødte vi en tydelig påvirket fyr som spurgte om vi ikke vil købe nogle strømper. Vi takkede pænt nej, men konkluderede ret hurtigt, at han havde gang i at pushe indbyggerne i Bording med junk og at han anså os som potentielle købere. Vi spurgte så den lokale tankmand, hvad det betød når man købte strømper i Bording. Dette nægtede han pure at svare på og vi er nu ret sikre på at der sælges hardcore strømper i Bording – så næste gang du er på (gennem)tur i Bording og mangler strømper, så køb dem i den lokale brugs, ikke hos manden på tanken – hans strømper varmer ikke dine fødder.

Turen gik igennem en masse småbyer og Thomas og jeg spottede en meget lokal byfest i Hårup, så vi forsøgte at overtale Sune, som i dag var udnævnt til chauffør, til at gøre stop. Dette nægtede han desværre – det kunne ellers have været noget af en oplevelse når byfestens slogan inkluderede fadøl og trailere, så kan det ikke gå helt galt. Vi må tage til den byfest næste år.

På hjemfronten er vi sammen med Birds with Records ved at arrangere en masse spændende koncerter under Spot Festivalen og vi glæder os til at kunne præsentere en masse fede bands i næste uge. Det bliver stort, meget stort!

Derudover har vi en enkelt øvegang inden turen går til Randers, hvor vi spiller sammen med de kære københavnere fra Baby Woodrose, det glæder vi os meget til. Og lige så meget som vi glæder os til at spille med Baby Woodrose lige så meget glæder vi os til at besøge Von Hatten igen. Vi har spillet der et par gange før og det er uden tvivl det spillested i Danmark som har det bedste køkken; god gammeldags dansk mad har den stået på de forrige gange og undertegnede krydser fingre for at vi får dette igen, gerne forloren hare og masser af sovs.

  • Facebook
  • MySpace
  • Twitter
  • Del dette indlæg
Kommentér

Tags: baby woodrose, birds with records, bording, brian, girl, hårup, Herning International Short Film Festival, hush here comes the whizbang, kortfilm, randers, Squaresville, strømper, von hatten


28. april 2010

Om fængsler, peanuts og røgmaskiner…..og koncerter

By Jesper in Squaresville

Det er ved at være lidt tid siden at jeg sidst har blogget her på siden – dog vil jeg gerne påpege, at med denne post har jeg nu blogget mere end Thomas, hvilket måske ikke siger så meget, men alligevel….

Siden sidst har vi spillet et par koncerter, bl.a. holdt vi release-koncert på Sway, hvilket resulterede i en fabelagtig fest med musik, dans og en masse tomme gyldne damer, de er jo også svære at sige nej til. Det var dejligt at der kom så mange mennesker og som Sune nævnte i sin tidligere post så er vi meget glade for at der kom så mange. Tak for det.

I mandags spillede vi en lukket koncert på Møgelkær Statsfængsel, en anderledes oplevelse, specielt fordi at vi normalt før en koncert gerne får en lille skarp mm. Dette kunne af gode grunde ikke lade sig gøre på fængslet så vi hældte i stedet for en masse vand indenbords, lidt pizza og ikke mindst fængslets specialitet; saltede peanuts – dem var de stolte af. En pænt fuld sal tog godt imod os og vi endte da også med at spille et par ekstra numre, hvilket vi egentligt ikke havde forberedt, så vi måtte hive ´wait for me in summer´ frem på trods af at vi ikke havde taget vores keys med. Men fuck det tænkte vi, det er jo rock ´n ´roll så vi spillede alligevel. Alt i alt en overraskende god aften i fængslet, hvor vi følte at vi fik en masse med os hjem.

Maj måned:

Er du bange for ikke at få set Squaresville live i løbet af sommeren? – bare rolig, vi er sammen med vores plade og booking selskab Birds with Records ved at arrangere en djævelens masse koncerter:

7/5: International short Film Festival, Herning.

14/5: Café von Hatten, Randers (w/ Baby Woodrose)

15/5: Vestifal Festival, Skjern

19/5: Statsfængslet Østjylland #1

19/5: Statsfængslet Østjylland #2

20/5 Birdcage tour, Aarhus C (Sted samt andre bands: TBA)

21/5: Fairbar, Birdcage tour, Aarhus C (Andre bands: TBA)

22/5: Sway, Birdcage tour, Aarhus C (Andre bands: TBA)

29/5 Musikcafeen (w/ the manipulated living / Early morning knock on the door)

31/7: Disorted Picnic, Skibby (w/ the Bang bang brain, Cola Freaks mf.)

21/8: Stoneass Festival

Birds with Records er pt. ved at arranger deres Birdcage tour 2010 og så vidt vides vil der være en masse fede bands at finde på denne tour som finder sted samtidig med Spot festivalen, hvilket forhåbentligt vil sætte lidt fokus på nogle af de bands der ikke passer ind i Spot festivalens repertoir.

Der udover arbejdes der på koncerter i sensommeren/efteråret, hvor vi bl.a. vil bestræbe os på at komme et smut til hovedstaden og det nordjyske.

Ellers er der vel ikke så meget at fortælle om udover at vi har købt os en fin og fancy røgmaskine som vil få the Tremolo Beer Guts maskine til at ligne en lille skole dreng, Thomas skal på spøgelsesjagt i Thorups kælder og jeg gjorde tidligere i dag hovedrent i lejligheden……det var vidst det hele!

Møzze møzze møzze

/Jesper

  • Facebook
  • MySpace
  • Twitter
  • Del dette indlæg
3 kommentarer

Tags: baby woodrose, bang bang brain, birdcage tour 2010, cola freaks, gyldne damer, hush here comes the whizbang, spot festival, Squaresville, sway, tremolo beer gut


12. april 2010

I’ve got a lovely bunch of coconuts

By Sune in 7'', Musik, Releasefest

Det vidst efterhånden et stykke tid siden, at der sidst kom noget godt 7” musik op på bloggen, så det vil jeg lige rette lidt op på med dette indlæg.

Først vil jeg dog på hele bandets vegne sige tusind tak til alle jer der kiggede forbi til festen i lørdags. Vi havde en fantastisk aften, og nød virkelig at spille for jer. Der skal nok komme billeder op på siden, både fra den amerikanske turist, som besøgte Sway i lørdags (Jesper). Men mon ikke vi også kan lokke nogle billeder ud af vores hoffotograf Christian som, så vidt jeg husker (!), knipsede en del billeder i løbet af aftenen.

 

Tilbage til dagens musik, som er en dejlig dansk sag fra 1964 med bandet the Sunbeams, og det navn kunne da ikke passe meget bedre til vejret idag. Nummeret hedder  I’ve got a lovely bunch of coconuts, eller cocoanuts, som de selv skriver på pladen. Lige som det sidste indlæg er der også denne gang tale om et instrumetalnummer med en temmelig dominerende saxofon. Af fakta kan nævnes, at melodien stammer tilbage fra 1944, er skrevet af englænderen Fred Heatherton og er brugt på lydsiden i film som I could go on singing med bl.a. Judy Garland på rollelisten. Også Disney har benyttet sig af melodien, den medvirker således i Løvernes konge fra 1994, sidst men ikke mindst kan nævnes at Ringo Starr fremfører nummeret i tv udsendelsen om The magical mystery tour fra 1967.

Facts omkring bandet the Sunbeams, er  ret svære at støve op, faktisk ved jeg kun at netop dette nummer synes at være deres største hit, og lå  på den danske single top 20 i tretten uger, heraf to uger som nummer 1.  Hvis der er nogen derude, der skulle ligge inde med yderlige viden, må I endelig give lyd. Ellers må I nyde nummeret og vejret, så lover jeg, at der ikke går ret lang tid inden der kommer en ny fremragende plade op her på bloggen.

  • Facebook
  • MySpace
  • Twitter
  • Del dette indlæg
Kommentér

Tags: pladereception, Saxofon, sway, The Sunbeams, vinyl


8. april 2010

“kapitulation er det bedste angreb”

By Jesper in 7'', Musik, Releasefest, Squaresville

Ja, så blev det min tur til at blogge her på siden – det sker på trods af at jeg ellers havde udnævnt mig selv til anti-blogger, men intet menneske er så stærkt at det kan modstå uendeligt gruppepres fra de selv udnævnte konger af bloggen her på siden, Øb og Bøv (Sune og Thomas). “kapitulation er det bedste angreb” sagde Sterling-Mads engang (eller var det Ole?) og i dette tilfælde må man sige at han fik ret.

Nå, men når jeg nu alligevel er i gang så kan jeg lige så godt komme med lidt opdateringer direkte fra Squaresville HQ:

For et par uger siden spillede vi på Den Borgerlige med Moonless, the Bang Bang Brain og the Village Idiot. Landsbytossen havde i dagens anledning efterladt de andre små-tosser hjemme i Helsingør, men det gjorde nu ikke noget, for det var en solid solo performance og som altid var det en fornøjelse at opleve Village Idiot på scenen og vi glæder os allerede til at vi skal dele scene gulv med ham igen til august når Squaresville og The Village Idiot (inklusiv de andre tosser)spiller op til dans når Stoneass Festival afholdes igen i år.

Med en tartelet fyldte mavesække bevægede vi os på scenen og gav en solid koncert som inkluderede dans i moshpitten, fællesskål og generelt godt humør. Vi lod os rive med af stemningen og spillede et ekstra nummer på trods af at vi få minutter forinden havde postuleret at vi ikke gad alt det rock-star-fis-med-ekstra-numre. Men vi er svage sjæle og som nævnt tidligere så er kapitulation det bedste angreb og vi gav publikum et sandt blitzkrieg bombardement i form af vores nye nummer ´18 Darlings´

Gik du glip af festen eller har du bare lyst til at genopleve en bid af den, så kan du se en lille video derfra lige her:

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Som du måske har læst her på siden så er vores nye 7” kommet hjem fra trykkeren i Tyskland og i den anledning holder vi en lille pladereception Lørdag D. 10/4 – Kom og dans med os og glem ikke at invitere alle dine venner med. Der vil være gratis øl til de første eller i hvert fald så længe lager haves.

Det foregår på SWAY, under Clemensbro, Aarhus på Lørdag fra kl 20.00

Om pladen:

Hush, here comes the whizbang; en gedigen gang rock and roll øretæve med en snert af 1967 blandet med indie pop som den lød i midthalvfemserne. Vi håber at I kan lide den.

Udgivelsen kommer som både 7” vinyl i et begrænset håndnummereret oplag, samt som digital download, som vil være muligt at hente ned her fra siden i medio-april. Den digitale udgave indeholder desuden en håndfuld numre som ikke er at finde på vinyl udgivelsen.

B-siden er et uudgivet Psyched up Janis nummer skrevet af Sune Wagner med titlen ”Separate ways”. Det er et nummer som de aldrig selv brugte, heller ikke i deres live set. Og efter at numret havde samlet støv på hylderne i 12-13 år, fik vi lov af Sune og Jakob fra Psyched up Janis at udgive det – det vil jo også være synd at lade sådan et godt nummer gå til spilde, ik´?

På nuværende tidspunkt kan vinyl versionen købes her, eller hvis I sender os en mail her på siden eller på www.myspace.com/squaresvilledk (kun 40 kr + forsendelse), det er også muligt at købe et eksemplar hos ROUTE 66 i hhv. København og Aarhus.

/Jesper

  • Facebook
  • MySpace
  • Twitter
  • Del dette indlæg
Kommentér

Tags: 18 darlings, bang bang brain, hush here comes the whizbang, indie, jakob jørgensen, moonless, pladereception, psyched up janis, Route 66, separate ways, Squaresville, sterling, stoneass festival, sune wagner, sway, the village idiot


26. marts 2010

Hush, here comes the whizbang – nu også med cover

By Sune in 7'', Musik, Squaresville

Howdy folks.

Blot en kort opdatering fra førerbunkeren. Vi har nu fået vores covers, og er igang med at pakke nogle plader, så vi kan have en stak med på den Borgerlige i aften (så husk lidt mønter, hvis du vil have dit eget eksemplar med hjem).

Her er et billede af det færdige produkt, som vi selv er ret tilfredse med.

Vi ses i aften til et brag af en fest!

  • Facebook
  • MySpace
  • Twitter
  • Del dette indlæg
Kommentér

Tags: Cover, hush here comes the whizbang


22. marts 2010

Nu med plader

By Sune in 7'', Squaresville

Hush, here comes the whizbang pladen

Lige en kort opdatering fra et travlt orkester. Vi fik endelig vores plader i lørdags og de er blevet super gode. Med pladerne i hånden, arbejder vi nu på højtryk med covers og andre små ting, så vi kan have dem med til vores koncert i den borgerlige på fredag.

Ps. I dagens anledning har vi fået modelassistance på billedet af pladen.

  • Facebook
  • MySpace
  • Twitter
  • Del dette indlæg
Kommentér

Tags: hush here comes the whizbang, vinyl

Ældre indlæg
  • Kommende koncerter

    • Gyngen, Aarhus C
      27 nov 2010 kl. 20:00
      Se mere
    • Se flere...
  • Kategorier

    • 7''
    • Musik
    • Releasefest
    • Squaresville
  • Blogroll

    • Crunchy bloggen
    • Earcandy
    • Frekvens
    • Ramogens' 7'' blog
    • Sway på facebook
  • Tags

    18 darlings baby woodrose bang bang brain Bassist Benny Hill Billeder birdcage tour 2010 birds with records Boots Randolph cola freaks Cover gyldne damer Hackerangreb Herning International Short Film Festival hush here comes the whizbang indie jakob jørgensen Jesper Koncert Live moonless Musik Pindemadder pladereception psyched up janis Radio ramogens randers Route 66 Saxofon separate ways spot festival Squaresville sterling stoneass festival sune wagner sway thee attacks The Sunbeams the village idiot Thomas tremolo beer gut Video vinyl von hatten
Top RSS Home
Powered by WordPress | Log ind